» Om Art Studio

8. september 2010 - 03:19:43  

Print side   Tilføj til favoriter   E-mail side 

Om Art Studio

ART STUDIO er en frivillig landsdækkende sammenslutning af professionelle fotografer over hele Danmark.
 
Foreningens formål er at udvikle det professionelle fotografi, såvel markedsmæssigt som teknologisk.
 
I dag tæller foreningen knap 40 medlemmer og har haft en særdeles positiv udvikling de sidste år. En udvikling som formanden forventer, vil fortsætte, endda med større fart end hidtil, med baggrund i det faktum, at foreningen nu ejes og styres af fotograferne selv.
 
Det er ikke kun livets store mærkedage, der skal huskes. Gode billeder gennem livet er minder for generationer.
Hos ART STUDIO-fotograferne er der respekt for mindernes værdi og de lægger vægt på gennemført kvalitet - til en fornuftig pris - med garanti for tradition og glæde for hver en krone.

Hos ART STUDIO-fotografen er det en hjertesag at tage "det gode billede" og når du sammen med fotografen har valgt den eller de betydningsfulde udsnit af virkeligheden I synes der er bedst, er der mange muligheder for kombinationer af kvalitetsbilleder.
 
Øjnene er sjælens spejl siger man, og hos den dygtige portrætfotograf bliver det gode billede personens spejl, der - dag efter dag - taler nært om den, der er fotograferet.

Evnen og uddannelsen garanterer den tekniske kvalitet. Det er fotografens egenskab til at kommunikere trygt og tillidsfuldt med modellen, der gør udstrålingen ægte og troværdig.

Portrætfotografens kvalitet er et samspil mellem tekniske færdigheder og kreativt talent, og derfor bliver resultatet så meget bedre hos os, der er kvalificerede portrætfotografer.

 

 

 

  Oversigt  |  Ophavsret     

 
  
 Login  Opret profil/login  Nyhedsbrev



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.